Hip Hip Hooray - en håndfuld balloner skal der til, når der holdes fødselsdag. Den lille pige ser lidt genert ud, men det er kun fordi, hun glæder sig til at se modtagerens reaktion - når gaverne bliver åbnet.
Stilen på dette 10 x 15 dobbeltkort er nordisk og minimalistisk tilsat sarte pasteller, poesi, nostalgi og stof til eftertanke. Det er det københavnske design- og papirstudie Vissevasse, der står bag. Anledningskortet er trykt i Danmark på miljøvenligt silkmat papir og C6 konvolutten er FSC certificeret Multi Design.
Og så til sidst. Hvad betyder Vissevasse egentlig? Ifølge designparret Dorthe Mathiesen og Karsten Noel Poulsen betyder udtrykket ”bare rolig – det går nok alt sammen”. For det gør det jo som regel.