Kay Bojesens zebra har samlet sig i flok på lærredsbilledet og giver dine vægge et pust fra de varme lande. Zebraen er et af de første eksotiske dyr, Kay Boyesen skabte til samlingen, og kunstfotoet er HageDornHagens fortolkning af de originale tegninger af zebraen. De mørke og hvide farver giver et dramatisk look, og de sortbejdsede træprofiler i top og bund lader billedet hænge næsten rammeløst, så man nærmest forventer, at flokken af zebraer sætter afsted over stuevæggen. Du kan hænge billedet på væggen i den sorte lædersnor, fx sammen med de to andre stregtegninger i serien.