Pizza med mozzarella og champignon

Går der en dag, hvor du ikke har lyst til lækker, hjemmelavet pizza? Nej, vel? Franske Emile Henry giver dig opskriften på en nem og virkelig velsmagende pizza med mozzarella og oliven - hjemmelavet fra bunden.

Forberedelse: 25 minutter

Tilberedning: 15 minutter

Ingredienser

Pizzadej:

220 g hvedemel
1 spsk salt
1 spsk sukker
10 g gær (frisk eller tør)
2 spsk olivenolie
10 cl lunt vand

Tomatsauce:

3 spsk tomatpuré
1 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg
1 knivspids sukker
Salt og peber

Fyld:

200 g bøffelmozzarella
100 g champignoner
1 mellemstort løg
50 g revet ost
10 sorte oliven
1 grøn peberfrugt

 

Sådan gør du:

Bland mel, salt, sukker og gær i en røreskål.
Bland olivenolien med varmt vand og bind sammen med melblandingen ved at bruge dine fingre, når du ælter. På den måde bliver dejen ensartet og elastisk.
Drys lidt mel over Emile Henry pizzastenen og rul din pizzadej ud på stenens overflade. Bland tomatpuréen med olivenolien og det knuste fed hvidløg. Kom sukker, salt og peber i blandingen og fordel denne på pizzadejen.

Skær mozzarellaen i skiver og læg dem rundt omkring på pizzaen. Kom derefter oliven, løg skåret i både og hakkede champignoner på. Til sidst kommer du peberfrugten, hakket i strimler, på pizzaen og drysser med revet ost.

Bag pizzaen i en forvarmet ovn på 240° C eller direkte på grillen i 15 minutter.