Checkmark Neg NY

Klik & hent

Checkmark Neg NY

Byt i 1 år

Checkmark Neg NY

Prismatch

FORÅRS FUND: Spar op til 55% på tusindvis af varer. Prismatch: Din sikkerhed for den bedste pris!
  • Hjem
  • Køkkenudstyr
  • Gryder og stegepander
  • Gryder

GRYDER

Alle gryder og stegepander

Gryder

Kasseroller

Design Uden Navn 2022 05 18T102550.231
294 varer
Popularitet
Pris - lav til høj
Pris - høj til lav
Kun hos Imerco
Black Line Gryde, sort, large
Spar 33%

Eva Trio

Black Line Gryde

3,8 liter - Aluminium - Slip-Let® belægning

Ikke medlem
749.95
Medlemspris
499.95
Fri fragt

Viser 20 ud af 294 produkter

Filter

På lager

Vis kun tilbud

Vis kun varer på tilbudMedlemstilbud

Kategori

Brand

Serie

Farve

Prisgruppe

Designer

Certificering

Vis kun nyheder

Vis kun nyheder
https://www.imerco.dk/koekkenudstyr/gryder-og-stegepander/gryder

Gryder

Gryder til alle slags kokke

Store gryder, små gryder og gryder til induktion – der er en gryde til alle formål – og til alle kokke. Måske elsker du at kokkere og eksperimentere i køkkenet, eller måske skal hverdagens måltider blot forberedes. Uanset hvad finder du alle slags gryder til alle slags retter og formål, så din madlavning kan tages til nye højder, hvad end det er hverdagens måltider eller måltidet til en særlig anledning eller begivenhed. En gryde er nemlig ikke bare en gryde. Hvis du vælger den rigtige gryde til det formål, du skal bruge den til, så vil du opleve at madlavningen bliver en helt anden oplevelse. Madlavningen bliver en ren fornøjelse, og hvem ved, måske bliver du en ægte mesterkok med den helt rigtige gryde?

Klik her for at finde vores guide til den perfekte samling af gryder og pander til dit køkken.

Hvilken slags gryde skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige slags gryder, og netop derfor kan det være svært at finde ud af, hvilken gryde du skal vælge. Alle sammen kan bruges til noget forskelligt, og hver type gryde har hver sine fordele og ulemper. Vigtigst er det, at du finder en, der passer til det, du skal bruge den til. Du kan se, hvilke gryder der er mest populære nedenfor, og ellers kan du se 5 spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber en gryde.

Gryder i rustfrit stål

Gryder i rustfrit stål er det populære valg, og mange foretrækker disse gryder. De er lette at rengøre, og er modstandsdygtige overfor rust og pletter. Derfor holder de sig også pæne i længere tid, og er gode til hverdagskøkkenet. Dog er gryder i rustfrit stål ikke de bedste til at lede varmen, og har en længere opvarmningstid end andre slags gryder. Derfor blander man oftest de forskellige metaller, så man får det bedste fra de forskellige slags.

Gryder i aluminium

Gryder i aluminium er gode i hverdagskøkkenet. De leder og bevarer nemlig varmen rigtig godt. Derudover er aluminiumsgryder lette, ruster ikke og har en tendens til at være i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Dog er aluminium et blødt metal, så derfor vil en aluminiumsgryde være mere sårbare over for buler og andre skader, hvis du ikke passer godt på den.

Støbejernsgryde

En støbejernsgryde er perfekt til at stege, brase, simre og endda bage i. Ja, du kan nemlig bruge din støbejernsgryde til bagning. Den kan opnå en høj varme, og holder på varmen i lang tid. Støbejern er generelt kendt for at være et af de bedste materialer til madlavning, da varmen fordeles jævnt og ensartet i gryden. Og når du så slukker for blusset, holder gryden på varmen længe, så din madlavning bliver ekstra energivenlig, og maden bliver ikke kold, når den serveres. Det bedste er, at støbejern kan holde hele livet, og er en god investering, hvis du passer godt på det – vedligehold dit støbejern med denne nemme guide.

Kobbergryde

Kobbergryder er smukke, og skaber et eksklusivt udtryk i dit køkken med sin specielle farve – særligt hvis du har dem hængende fremme. Derudover er de kendt for deres fremragende funktionelle egenskaber. Kobbergryder opnår nemlig hurtigt høje temperaturer, og giver en god varmeledning og -fordeling. De kombinerer altså æstetikken med funktionaliteten, og er derfor en godt bud til køkken-entusiasten. Kobbergryder er ofte i et højere prisleje, men tilgengæld får du kvalitet og ægte kogekunst med i prisen.

Grydelåg og tilbehør

Når du har fundet de rette gryder, så skal du blot have de rette grydelåg og tilbehør. For at kunne kokkerere med manér, så skal kogegrejet nemlig være i orden, så du har de rette betingelser. Et grydelåg er nemlig heller ikke bare et grydelåg – der findes mange forskellige slags, som kan gøre madlavningen nemmere.

Hvilken gryde skal jeg bruge til hvad?

En gryde er ikke bare en gryde. Der findes en gryde til ethvert formål – og af gode grunde. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilket gryde du vælger, til det du skal lave. Derfor findes der flere forskellige slags gryder, som du kan vælge imellem alt efter, hvad du skal kokkere. Nedenfor kan du se de mest populære typer gryder – hvad de er egnet til, og hvorfor de er gode til det.

Suppegryde

En suppegryde er en ekstra stor og høj gryde, der typisk kan rumme 6-15 liter. Den er altså formentlig en del større end den største gryde du har, hvis du f.eks. har et grydesæt. Størrelsen og højden gør, at suppegryder har masser af plads til at koge suppe, hvilket den også er designet til, men du kan også sagtens bruge din suppegryde til at koge pasta og grøntsager. Så har du en stor familie, kan det være fordelagtigt at have en god, stor suppegryde som en del af dit kogegrej. Suppegryder fås med mange gode egenskaber såsom hurtig opvarmning, indvendigt litermål, praktiske håndtag, som ikke bliver varme, og som giver et sikkert greb. Det er nemlig vigtigt, når du står med en varm gryde med 10 liter suppe i.

Stegegryde

En stegegryde kan bruges til lidt af hvert, men den er primært god til simreretter, gryderetter og bruning. En stegegryde er god til, hvis du gerne vil lave større portioner, da den ofte er større end en almindelig gryde. Den fås i forskellige materialer, såsom støbejern, rustfrit stål eller aluminium, og hvert materiale har sine egenskaber. Oftest giver stegegryder en god og konstant varmefordeling, og er derfor gode til langtidstilberedning. Stegegryder minder meget om støbejernsgryder, men du kan ofte få mange af de samme gode kvaliteter ved støbejernet i en stegegryde – den vejer bare mindre, hvilket kan være en fordel.

Hvad er forskellen på en kasserolle og en gryde?

Selvom en kasserolle minder om en gryde og omvendt, så er der faktisk forskel på dem. En gryde har to håndtag, imens en kasserolle kun har et enkelt aflangt håndtag. Desuden er en kasserolle også mindre, da den er designet til at blive båret med én hånd. En kasserolle har typisk en størrelse på 1,5-2 liter imens en gryde er større end det. En kasserolle bruges ofte til at koge pasta, smelte smør til bagning, lave sovs og andre småting, der ikke kræver en stor gryde. Omvendt kan gryden bruges til end det og til at lave større portioner.

Grydesæt

Et grydesæt er en god idé, hvis du mangler gryder, og gerne vil have ét samlet sæt, hvor du får forskellige gryder til lidt af det hele. I et grydesæt får du nemlig oftest en kasserolle, en gryde og en større gryde som minimum. Andre grydesæt indeholder flere gryder end det. Vælg det rigtige grydesæt til dit køkken, så du har de nødvendige gryder, og kan kokkere lige det, du vil.

Gryder til induktion

Har du et induktionskomfur er det vigtigt, at du har induktionsgryder, der passer dertil. Er du i tvivl, om dine gryder passer til dit induktionskomfur, kan du altid teste det med en magnet. Du skal blot holde en magnet ud for grydens bund, og hvis der er tiltrækning mellem gryden og magneten, så fungerer gryden på dit induktionskomfur. Skal du investere i nye induktionsgryder til dit induktionskomfur? Du kan heldigvis få mange forskellige gryder til induktion selv de helt klassiske.

Hvilke gryder er bedst til induktion?

Gryder til induktion kommer i mange forskellige materialer og designs – og du kan efterhånden finde et stort udvalg af induktionsgryder, da induktion med god grund er meget udbredt. Støbejernsgryder er ideelle til induktionskomfurer, da de er magnetiske i sig selv. Men derudover findes der mange andre typer gryder af andet materiale, der er designet til induktion. Mange af de mest kendte og populære brands laver også nogle af de bedste gryder til induktion. Hvilken gryde der er bedst til induktion, er en smagssag, og kommer derfor an på, hvad du ønsker i en gryde.

Hvordan rengøres gryder?

Hvordan du bedst gør dine gryder rene kommer an på hvilket materiale, de er fremstillet af. Oftest er vand og opvaskemiddel ganske fint, og tager langt det meste snavs. Nogle materialer har dog brug for lidt ekstra kærlighed eller andre former for rengøring – det gælder særligt gryder lavet af metal. Se vores guide Kobber, messing og stål: sådan rengøres metaller for at blive klogere på de forskellige metaller, og hvordan du bedst rengører dem uden at gøre skade. Har du en støbejernsgryde, skal du være opmærksom på, at rengøringen er anderledes end hvad du nok er vant til. Du skal nemlig ikke bruge opvaskemiddel, men blot varmt vand og en opvaskebørste til at gøre den ren. Derefter er det vigtigt, at du tørrer den helt, inden du sætter gryden væk. Er den ikke helt tør, inden du sætter den væk, kan den nemlig udvikle rust.

Køb dine gryder hos Imerco

Hos Imerco har vi et lækkert udvalg i gryder, der passer til dit behov, din smag og din komfurtype. Du finder alle de velkendte brands såsom Fiskars, Eva Trio, Eva Solo, Jamie Oliver, Scanpan, Tefal, Le Creuset, Morsø, Staub og Cook & Baker m.m. Alle sammen er brands, der altid leverer en høj kvalitet og et lækkert design til alle slags kokke. Find din nye gryder i vores store udvalg på Imerco.dk eller i vores butikker, hvor vi står klar til at hjælpe dig.