Julepynt

Hvert år op til jul bugner det af julepynt i butikkerne, og det er fristende at slå sig løs og købe det hele. Der findes flere julekollektioner på markedet, som får udvidet sortimentet med nye produkter hvert år, så man kan samle på det år efter år. Det er også muligt at lave sin egen julepynt, og mange mener, at det bedste resultat opnås, hvis man mikser det købte med hjemmelavet pynt. Det giver ligesom et ekstra element af hygge, hvilket vi jo gør særligt meget ud af i julen.

Hvad hører så med som faste elementer af pynt – udover lysdekorationerne? Ja, julen kaldes jo også for ‘Hjerternes Fest’, så at pynte op til jul med hjerter er en yndet tradition i vel nok alle familier. Faktisk hører der jo til den danske jul et ganske særligt hjerte – det flettede julehjerte – som måske blev opfundet af ingen ringere end H. C. Andersen. Det ældstkendte bevarede flettede hjerte er lavet af H. C. Andersen i 1861 og kan ses i H. C. Andersens Hus i Odense.

Hvis du og dine børn har lyst til at kaste jer ud i flettekunsten og lave nogle lidt mere avancerede julehjerter end det traditionelle trefligede, findes der nogle rigtigt gode bøger om flettede julehjerter – for eksempel ’Flettede julehjerter’ af Francis Jordt fra forlaget Klematis og ’Flere hjerter klippet med en saks’ af Arne Holstborg fra forlaget Olivia. Prøv eventuelt at skifte glanspapiret ud med filt eller andre spændende materialer, hvis du ønsker en lidt mere utraditionel stil.

Stjerner er også en fast bestanddel af julepynten og symboliserer ofte Betlehemsstjernen. Det er muligt at lave et hav af varianter, både hvad udformning og materiale angår, hvis du vil lave dine egne stjerner. Stjerner kan klippes, foldes, flettes, sys, hækles eller noget helt, helt andet. Hvis du ønsker inspiration til forskellige stjerner i papir, har forlaget Hovedland udgivet ’Stjerner’ af Gabriele Bütner-La Paglia.

Kræmmerhuse er en rigtig gammel tradition – det er én af de ældste former for pynt på juletræet. Det ældstkendte julekræmmerhus er helt tilbage fra 1866. Traditionelt skal kræmmerhuset fyldes med julegodter, så man kan ’spise’ træet – som der jo synges om i ’Højt fra træets grønne top’. Hvis du vælger at bruge kræmmerhuse som julepynt i hele december måned, vil det stadig være en sød detalje at fylde godter i. Kræmmerhusene kan eventuelt placeres, så det er muligt at smage på sagerne. Kræmmerhuse er ret nemme at lave, så her kan selv helt små børn være med. I stedet for at bruge papir eller karton kan du vælge at sy dine kræmmerhuse i stof eller filt.

Engle blev udbredt som juledekorationer i Danmark allerede i midten af 1880erne og forbindes med den kristne kultur. Det er muligt at lave engle i mange forskellige materialer og i alle sværhedsgrader, så det skulle sagtens være til at finde et niveau, som børn kan være med til. Hvis du har brug for at blive inspireret, så har Gro T. Rykkelid lavet bogen ’Engle du selv kan lave: 1001 bevingede ideer’ fra forlaget Aschehoug.

Når vi snakker julepynt, må vi ikke glemme nisserne. Nissen går langt tilbage i tiden, og blev oprindeligt kaldt for en årmand eller en gårdbo. Den første nordiske beskrivelse af et nisselignende væsen kan dateres tilbage til år 981 i Olav Tryggvessons saga. Det er dog først i 1836, at julenissen bliver ’opfundet’. Det er maleren Constantin Hansen, der har lavet papirklip af nisser som en del af sin julepynt. Så han forenede ikke kun nisser med julen; han opfandt faktisk også kravlenissen. Hvis du og dine børn vil lave nisser til jul, har forlaget Aschehoug udgivet bogen ’Nissejul’ af Gitte Schou Hansen. Der er både svære og lette modeller i bogen, og nisserne er lavet i forskellige materialer.