Adventskransen i mange variationer
Den traditionelle adventskrans er en enkel grankrans med fire lys og silkebånd. Hvis du selv vil binde kransen, skal du bruge en halmkrans, gran og ståltråd og så naturligvis fire lys og bånd til at binde i kransen.
Kan du bedre lide en lidt mere moderne adventskrans uden gran, kan du placere fire bloklys på et smukt fad og arrangere julekugler i forskellige størrelser og former rundt omkring lysene. Anden pynt kan også bruges, prøv for eksempel med grankogler, grene eller æbler.
Så længe der indgår fire lys i dekorationen, er der utallige variationer over temaet adventskrans.
Foretrækker du en klassisk stage, der kan gøre det ud for adventskransen år efter år, foreslår vi at du investerer i en stage af god kvalitet og i klassisk design, der ikke går af mode. Et godt eksempel er adventsstagen fra Georg Jensen, som er enkel og dekorativ med svungne former, belagt med 24 karats guld.
Udformningen af stagen gør, at den både kan hænges op og stå på bordet. En anden stage, som har mange anvendelsesmuligheder er julestagen fra Erik Bagger. Stagen er ganske enkelt udformet som en skål i højglanspoleret stål med huller til lys i hjørnerne. Skålen i midten giver mulighed for at skifte pyntet ud, og samtidig kan stagen uden lys fungere som en skål eller en flot borddekoration efter jul.
![]() |


Om Imerco












